"Get information and do business"
:Follow us
Follow us on Facebook Follow us on Twitter Follow us on Linkedin Follow us on Google+

Danmark: Siemens støtter danske studerende og forskere med en million kroner

Published at: 07/02/2010
Kategorier:
Lande:

Tags:
oprettet af

21 projekter på læreanstalter over hele landet får i år kontant støtte fra Siemensfonden og Siemens Wind Power. Projekterne er vidt forskellige, men fælles for dem er, at pengene fra Siemens anvendes til udstyr eller vidensformidling, som ellers ikke ville være inden for rækkevidde af de studerende eller forskerne. I alt uddeles der cirka en million kroner i 2010.

"Det er en stor fornøjelse for os hvert år at kunne hjælpe en række undervisere og studerende på vej i deres projekter. Siemens er en af verdens største teknologikoncerner og vi lægger meget vægt på et praktisk samarbejde med de danske undervisningsinstitutioner", siger kommunikationsdirektør John Finnich Pedersen, Siemens A/S, i forbindelse med offentliggørelsen af donationerne.

I alt uddeler Siemensfonden omkring 400.000 kr. og Siemens Wind Power ca. 550.000 kr.

Siemens Wind Power er en af de store teknologi-arbejdspladser i Danmark, og ud over konkret projektstøtte indgår også nogle årsaftaler om økonomisk tilskud til uddannelsesinstitutioner som Aalborg Universitet og Ingeniørhøjskolen i Århus.

Der er stor variation i de projekter, som modtager Siemens-penge. Både emnemæssigt og geografisk er der stor spredning. På Danmarks Tekniske Universitet gives der f.eks. støtte til indkøb af udstyr inden for kemi og nanoteknologi.

På Københavns Universitet gives der støtte til studierejse og indkøb af kemikalier til forskningsprojekt.

Syddansk Universitet får flere portioner støtte til indkøb af avanceret måleudstyr, og på Aarhus Universitet er modtageren et ph.d.-projekt inden for kemi.

På Aalborg Universitet skal pengene anvendes dels til indkøb af måleudstyr, og dels til gennemførelse af klinisk forsøg og dataindsamling i samarbejde med Aalborg Sygehus. Ingeniørhøjskolen modtager støtte til indkøb af en mini-vindmølle til undervisning og forsøg.

Akademiet for de Tekniske Videnskaber får hjælp til afholdelse af en møderække om informationsteknologi.

 

Get market info about
Do business in
You want to read more about other markets?

Please choose the country you are interested in:


luk x

This site in other countries